Bliv leverandør til Agro Partnere A/S

I vores forhold til leverandører fokuserer vi på innovative og fleksible firmaer, der er parate til at samarbejde om at nå fælles mål.

Sådan vælger vi vores leverandør

Som leverandør til Agro Partnere A/S skal du være indstillet på at yde en udstrakt service.

Vi ønsker at indgå i partnerskab med professionelle og finansielt sunde leverandører. I vores forhold til leverandører fokuserer vi på innovative og fleksible firmaer, der er parate til at samarbejde om at nå fælles mål.

Desuden ønsker vi, at vore leverandører leverer varer og ydelser af tilfredsstillende kvalitet, til tiden og til en konkurrencedygtig pris. Det er vort mål, at forholdet til leverandører baseres på længerevarende rammeaftaler.

Det er vor politik at have åbne og tætte relationer til vore leverandører, som opnår ordrer i fri konkurrence.

Vores Behov

Agro Partnere A/S modtager gerne henvendelser om muligheden for at blive leverandør. Vi har en fast procedure, der sikrer en struktureret gennemgang af alle henvendelser.

Efter den første kontakt udbeder vi os skriftligt materiale, som vurderes, før der træffes yderligere aftaler om f.eks. møder.
Agro Partnere A/S indbyder alle, der leverer varer eller ydelser, som kunne være af interesse for vore aktionærer, til at fremsende produktinformationer.

I Agro Partnere A/S er vi interesseret i alle de varer, som den moderne landmand har behov for i sin virksomhed.

Kornhandel

Vi omsætter store mængder korn til brug i vores foder, og vi er stort set altid købere til gårdpartier bestående af gode sunde varer. 

I modsætning til foderstofbranchen, så er vores handelsbetingelser simple og enkelte. 

  • Max 16 pct. vand og max. 2 pct. urenheder
  • Afregning kilo til kilo
  • Netto kontant 8 dage efter afhentning 
  • Partier af minimum 200 tons 

Venligst kontakt os for yderligere oplysninger, eller udfyld nedennævnte formular hvorefter vi kontakter dig. Vi hører også meget gerne fra dig, hvis du har korn der skal sælges på et senere tidspunkt. På den måde har vi mulighed for at optimere logistikken mellem dig og vores aktionær.